
Ved ikke om i har luret at der danner sig et mønster vedrørende mine sko-indkøb? Elsker simpelthen modellen med peeptoe og slingback, de må ikke være alt for høje, men skal stadig være lækre elegante. Vigtigst er det, at de er til at have på en hel aften - og ikke mindst prisen, de her gav jeg 329 kr. for - i like!
Da jeg nu alligevel skulle afhente skoene, kunne jeg lige så godt kigge på butikkens udvalg og faldt for den lyserøde 'mormor' bluse.
'Bambi' blusen fandt jeg i HM forleden - det var kærlighed ved første blik.
Begge bluser minder mig om min mormors sommer garderobe, jeg mangler bare stråhatten. Glæder mig til det bliver varmt nok til at gå med korte ærmer, så skal begge bluser ud og luftes - og det samme skal mine hvide bingovinger også :)