Slut med det der pennevenne halløj. Er gået total kold på konceptet online dating. Jo tak, det er uden tvivl super dejligt at få uhæmmet opmærksomhed fra flotte fyre. Det har givet selvtilliden et ordenligt boost, men overskudet har virkelig været i underskud. Hvis jeg skal være helt ærlig så fik jeg galoperende stress bare ved tanken om at skulle mødes med fremmed flot fyr.
Har aldrig mestret konversationens kunst og altid været lidt skræmt over at møde nye mennesker, så denne kombination i samspil med cafe latte skum på overlæben eller rødvinstænder på fancy vinbar har seriøst fået trukket alle de gode dating intentioner ud af mig.
Nu har jeg - ihvertfald for en tid - lagt datinghatten på hylden, og jeg må indrømme at jeg meget overraskende faktisk nyder at være single. Ved ikke om det skyldes at jeg har seriøst mange års erfaring inden for dette felt, men faktum er, at jeg befinder mig rigtig godt ved at være herre i eget hus.
Har endda overvundet min skræk for at ende som Vanløses ensomme crazy kattekvinde. Det har ellers i mange år været katalysator for et voldsomt mareridts scenarie: Blive fundet af fogeden liggende død på gulvet halvt spist af 14 sultne katte kun iført et par lidt for små Hello Kitty underbukser.
Hmm - egentlig et lidt underligt mareridt set i lyset af at jeg har de mest fantastiske venner og derved aldrig bliver ensom, og at jeg er total allergisk over for katte og det derfor er usandsynligt at jeg ville kunne leve sammen med 14 styks...
