lørdag den 7. januar 2012

F E R I E, ja tak!

Sidder og vipper med tæerne og nyder en kop kaffe mens Blondie, Billy Idol og Dolly Parton udgør formiddagens soundtrack. Nøj, det er helt igennem fantastisk at have ferie. Efter en intens periode med projektaflevering, afløst af en fæl omgang forkølelse som blev efterfulgt af en uundgåelig eksamen og ikke mindst helvedes eksamensangst, er det virkelig prisværdigt at kunne holde fri.
Ferie med ferie på, ja tak!
Havde været helt perfekt med en lille tur sydpå, men er simpelthen bange for at få skældud af min bankrådgiver (jeg er i det hele taget ikke rigtig god til det der med skældud, bliver hensat til følelsen af at være 6 år gammel med hudafskrabninger på knæene, lille dukkelise i hånden alt imens man vrælende bliver irettesat af en voksen) så det bliver i denne omgang bare et par uger i selskab med mit elskede København.
For at ugerne ikke skal forsvinde med alt for meget fjernsyns-zapperi og fosterstilling på sofaen, har jeg i et planlægnings flip lavet en prioriteret liste over ting at tage mig til - men har efterfølgende formået at smide listen væk... Så meget for en organiseret ferie.
Nå, men ingen tvivl om at jeg skal aflægge fitnessdk, ikea og vaskekælderen et besøg eller to. Jeg skal tæske en masse mennesker i wordfeud, læse et bjerg af skønlitterære værker, vippe lidt mere med fødderne, drive naboerne til vanvid med alle de lp'er jeg slæber hjem (Dolly, Hank Williams Jr. og Depeche Mode er allerede blev føjet til samlingen) og så skal jeg helt sikkert hænge ud med fantastiske venner. Jubiii!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar