lørdag den 30. juli 2011

Fattigmands accessories

Jeg er stor fan af billige accessories. Både fordi min evigt skrantende økonomi ikke lider så stor overlast, men særligt også fordi det er en fantastisk mulighed for at peppe hverdags outfittet lidt op.

Senest har jeg erhvervet denne fine ring fra H&M (også omtalt her)


Ring fra H&M, neglelak Depend nr. 227

Jeg finder primært mine fattigmands accessories i H&M, Gina Tricot og Pieces. Hvor finder du dine?

torsdag den 28. juli 2011

Like Wonder woman


Jakke, skjorte, shorts, strømper, bælte, armbånd og taske er fra H&M, solbriller købt i New York

Dette er mit outfit fra Roskilde festival. I år blev det desværre kun til en-dags billet fredag, og netop derfor skulle der festes lidt hurtigere og vildere og outfittet selvfølgelig derfor også tilpasset lejligheden.. En veninde har efterfølgende kommenteret med: 'Wonder Woman-krop og lækre camouflage-ben. Du er SÅ sej! ... mangler bare en lille super-kappe, så er du 'off to save the world!'
Det synes jeg sgu er en helt igennem fantastisk skarp iagttagelse ;)
Der var iøvrigt en pige som meget fascineret spurgte mig, om mine leopardben var rigtige tattoos.. Hmm, jeg ved ikke hvad hun var på, men hun må have haft det for vildt.
De røde benklæder er de famøse shorts som jeg jagtede rundt omkring i København, men endte med at gafle i Lyngby. Læs indlægget her.

mandag den 25. juli 2011

H&M Autumn season 2011

Nederdel 199,-

Top 129,-
 
Ring 39,95,-

Et lille udpluk af lækre ting fra H&M efterårs kollektion,
 som jeg helt sikkert skal kigge nærmere på.
(billeder lånt fra www.hm.com/dk/)

søndag den 24. juli 2011

Hadeliste nr. 1

Hader:
1. At juli måned har budt på flere tømmermænd end hele første halvdel af 2011til sammen.
2. Når man på baggrund af ovenstående må erkende at man er for gammel og slidt til singlelivets udskejelser.
3. At man grundet lidt for sjov aften vågner aaaaaaaaaaaalt for sent, er så dehydreret at man nærmest har groet uld i munden og opdager at den nye tattoo på låret er klistret fast til lagnet. Av!
4. At touren slutter i dag og det derved er slut med jordens bedste tømmermands/stener tv. Hvad så nu?
5. Når det banker på døren, og man kun lige når at slå dynen om sig på vej ud for at åbne, før ejendomsmester samt diverse håndværkere står midt inde i lejligheden. Damn you ekstra nøgler. Og damn you lorte vandskade.
6. At alle ovenstående mandspersoner ikke helt har forståelse for at man er lidt gnaven over at blive vækket kl. 11 om formiddagen på sin fridag.. Forstå det nu, man SKAL sove længe hvis man har muligheden.
7. Når man er lidt for beruset til at låse toiletdøren på diskotek ordenligt, hvorefter fremmed pige braser ind mens man sidder med nederdelen godt oppe om hofterne og trusserne godt nede om benene.
8. Når man derefter finder ud af, at lyset i dørhåndtaget skifter fra grønt til rødt når man låser døren korrekt. Hmm.. så det der smarte lys i håndtaget var ikke kun til pynt.
9. At alle ovenstående punkter har en eller anden kobling til alkohol eller eftervirkninger grundet indtagelse.
10. At man ikke kan have sin cykel stående uden for Vanløses grænser uden der enten er nogen der stjæler cykelkurven (som var skruet fast), tisser i cykelhjelmen (som var låst fast i den nye kurv, men det er jo ingen hindring når man bare kan vælte cyklen og derefter overpisse det hele) og senest er der nogen som har forsøgt at stjæle baggagebæreren men åbenbart nåede at opgive projektet således at den istedet bare hang og dinglende nede ved jorden. Nu nødtørftigt bundet fast afgiver den en virkelig sørgelig raslen.

Elsker at hade:
Mænd med sokker i sandalerne

Ren kærlighed



Så blev de endelig mine..
En lørdag morgen hvor jeg godt tømmermands ramt var på vej hjem fra Roskilde festival, ringede min fantastiske søster fra Berlin. Hun havde fundet et par Marc Jacobs stiletter på udsalg som hun mente lige var min stil... You think?! Der behøvede ikke den store bekskrivelse til 'hvid sko, røde stjerner med blå kant' førend hårene rejste sig på armene og en sær lykkefølelse oversteg dehydrering kvalme og hovedpine..
Tror de andre trætte og halvfulde festivalsgæster i bussen fik en god griner over min telefonsamtale, for jeg opførte mig vist som en teenager til boyband koncert, men fuck asier hvor blev jeg bare glad... Havde forlængst accepteret at de bare var ude af min shoppe-rækkevidde. Men sat ned fra 369 euro til 99 Euro kan man jo ikke andet end bare råbe 'køb, køb, køb'

Og således er disse smukke, lækre stiletter nu blevet hovedattraktionen i min skosamling. Og det bedste er næsten, at min søster besluttede sig for at forære mig dem.. Det er sgu ren kærlighed.

Har iøvrigt tidligere et blogindlæg om en lignende model her.