Det der med dating...

Jeg har en profil på dating.dk. BUM. Så er det for alvor out in the open. Underligt at skulle 'indrømme' det.
Men dette indlæg handler nu ikke om de fordomme man kan rende ind i, når man er nået til at forsøge at finde den eneste ene på den moderne kontaktannonce manér, men derimod om alle de krav en potentiel bejler skal leve op til...
Jeg har efterhånden erfaret at en profiltekst i dette datingunivers oftest indeholder en beskrivelse af bagmandens fortræffeligheder og efterfølgende en beskrivelse af forventninger og krav til den kommende udkårne. Det lyder kogt ned til det helt essentielle nogenlunde sådan her: 'Du skal være ærlig/kærlig, god mod dyr og ikke være hverken for tyk eller tynd.'
Andre præferencer kan forekomme, men fælles for dem er, at der lægges vægt på hvad der ønskes, og meget lidt eller slet ikke på hvad der - ikke ønskes.
Er begyndt at tænke på om det kan betale sig at tænke i, hvad man ikke ønsker? For fakta er vel, at de fleste mennesker, uden at slå for mange knuder på sig selv, kan leve op til ovenstående forventninger, men det som regel er de helt små finesser som er alt afgørende for at det lige er ham man begynder at få sommerfugle i maven af.

Med den tanke som primus motor ville min profiltekst lyde nogenlunde lyde sådan her:
Jeg orker ikke lædervest, guldkæder, sokker i sandalerne, sko med kvaster, pung i baglommen og mænd der omtaler deres venner som 'kaaaaaammerater'. Ej heller orker jeg Brøndby fans og folk der taler for meget om vejret, biler eller offentlig transport. Har du 90'er agtige tribal tattos på dine pumpede overarme, bør de kun vises frem på stranden en varm sommerdag - ikke på 'sexi spejl pics' eller ned af strøget en kold efterårsdag, og det bliver ikke frækkere af den lunkne dåseøl du holder i hånden. Skal du flotte dig med at invitere mig ud, bliver jeg ikke specielt imponeret af en tur på den gyldne måge. Jeg orker ikke at høre om dine ex-kærester eller hvor mange du nedlagde på Ritz i Køge forrige weekend.
Du skal ikke være arbejdsnarkoman men heller ikke bistandsklient. Det er fint at du har en passion eller en fritidsinteresse men forvent ikke at jeg gider dele din kærlighed for akvariefisk, og forvent ikke at jeg hører efter når du konstant taler om cichlider frit-fanget i Amazonas. Hvis din musiksamling kun består af 'Absolut lets dance' og en enkelt single med Inner Circle fra 1992 tror jeg også bare du skal holde dig væk. Jeg orker heller ikke at blive tysset på - det er fakta at jeg til tider griner og taler lidt for højt: fat det, det er en del af min charme.
Når vi så langt at definere vores forhold som et reglementeret parforhold er det ikke ok at du holder op med at gå i de pæne boksershorts (for helvede, hvis der er huller i, skal de arkiveres i skraldebøtten) holder op med at barbere dig og tager 15 kg. på. Jeg går jo heller ikke i campinghabit og skider for åben dør, vel.
Fjernbetjeningen er fælles eje, og fordi du satte dig i sofaen en time før mig, er ikke ensbetydende med at du skal bestemme hele aftenen. Når jeg tænker over det, orker jeg vist egentlig heller ikke mænd der er lige så sure og fordomsfulde som mig.

Hvad siger i til det - mon det vil virke?

Må hellere på forhånd give en undskyld til de eventuelle ex-kærester og tidligere dates som læser dette og føler sig truffet - jeg elsker jer alle sammen for at have været medvirkende til at forme mig til den hysteriske, sure møgkælling jeg er i dag.