tirsdag den 22. februar 2011

Vækker en tiger i dig

Det er snart blevet reglen mere end undtagelsen, at jeg lige svinger forbi Spinderiet, når jeg er på vej hjem fra studiet. Man skal jo forkæles lidt, når man har gennemlevet tur/retur med DSB og en til tider uinspirerende forelæsning. Det hænder (læs meget ofte) at jeg, efter denne lille afstikker, kommer hjem med lidt lækkerier og en meget tom pengepung. I dag formåede jeg dog at holde mig til shopping i Tiger-butikken. Det kan min skrabede økonomi lige klare. Er helt vild med disse æsker som kostede en 10'er stykket, og som nu rummer hårspænder, sminkegejl og smykkedingenoter. Overvejer om jeg skal sætte en hylde op på badeværelset ved siden af min guld Elvis wallsticker, så jeg hele tiden kan få glæde af at kigge på de lækre farver. Mmmh, den glatte overflade er lige til at slikke på - men jeg skal nok lade være, er jo ikke en freak! 
Det hvide bogstav kostede 20 kr. og holder nu Rudolf, også fra Tiger, med selskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar