Gjorde jeg det virkelig? - ja, det gjorde jeg sgu!

Kræver nok en lille forklaring.

Har altid haft det super svært med at løbe. Det er jo fucking hårdt. Kroppen stritter imod - benene gør ondt, sidestik og åndenød. Men altså, det skulle jo være så sundt.
Og fordelen er blandt andet at det ikke kræver at jeg først skal tage stilling til hvilket center jeg skal træne i, hvilket hold jeg skal booke, og jeg behøver heller ikke skulle på en længere rejse for at komme i gang. Det er bare på med skoene og afsted. Pisse nemt ik'?
Har efterhånden forsøgt at løbe mig i form nogle gange. (Siden 2006 for at være præcis. Hvor jeg på foranledning af daværende kæreste, spenderede noget af en formue på de rette sko - man skal ALDRIG gå ned på udstyr! Det var i samme periode, at jeg både anskaffede mig et par trekking sko og et hurtigt tørrende håndklæde - men det er nu en helt anden historie.)
Min løbe entusiasme er dog hurtigt blevet skudt i sænk af alt fra kortere sygdomsforløb, drukture som krævede restitution så længe at løbeskoene blev støvende, dovenskab og nok vigtigst af alt: manglende motivation.
Nå, men jeg har i den seneste tid intervaltrænet efter Iform's begynder-interval løbe program, hvor målet er, at være i stand til at løbe 5 km eller ihvertfald non stop i 30 min. Det har gået sådan lidt op og ned med motivationen, men har da formået at holde skansen sådan nogenlunde. Jeg er blevet hjulpet på vej af god musik på ipoden og en Anna-Panda som troligt har holdt mig med selskab på flere af turene.
Her i uge 10 ud af 12, skulle jeg så igennem 2 min. gang, 23 min. løb efterfulgt af 5 min. gang. Og her skete miraklet så. For da uret nåede op på de famøse 23 minutter syntes jeg stadig at der var lidt energi tilbage i kroppen. Så jeg løb da bare videre. Og videre, og videre. Shit, det var hårdt til sidst. Møg sidestik. Men 30 minutter sagde det fine digital ur før end jeg stoppede. Der havde jeg det for vildt!
For sådan én som mig, der aldrig har været i stand til at løbe længere distancer end et par meter efter bussen, er det noget der gør mig stolt! Og motiveret. Nu skal jeg da løbe mere - og længere. Kom bare an.