fredag den 14. oktober 2011

Hadeliste nr. 3

Hader:
1. konceptet firmafester. Der skal altid være en eller anden aktivitet hvor man skal komme hinanden ved - denne gang var det en eller anden rytmisk øvelse ala klap i takt og slå på spand. 'Kom til' at forsvinde over på en nærliggende bar med et par andre nødstedte kollegaer.
2. underholdning hvor performer er nødsaget til at være klædt ud og iført store plastic tænder for at få publikum til at grine.
3. fri bar. Jo tak - gratis er dejligt. Men hvorfor er der ikke en dværg eller en mand med en meget lille hat ansat til at stoppe for udskænkningen når man har fået for meget?
4. at vågne op med bræk godt fedtet ind i håret, for derefter at opdage at man mere eller mindre har ligget i ske med eget opkast hele natten.
5. at opdage, at man (læs undertegnede) i nattens løb har formået at tage brusebad; med næsten al tøjet på vel at mærke.
6. tømmermænd.
7. andendags tømmermænd.
8. at komme på arbejde mandagen efter firmafesten, hvor man bliver husket på diverse pinlige eskapader.
9. det faktum at man er blevet overtalt at den mandlige jurist til at fremvise tatoveringer på låret, men man i det mindste var så fattet at man ikke ville smide bukserne foran hele festen, og derfor vælger at gå afsides i en mellemgang ved toiletterne - for at smide bukserne foran et overvågnings kamera som blev broadcastet til resten af festen.
10. at det snart er julefrokosttid, og man derfor skal det hele igennem engang til.

Elsker: overbærende kollegaer

2 kommentarer:

  1. Jeg hader tis på min FCK-trøje...

    SvarSlet
  2. Ha ha, det ville jeg heller ikke bryde mig om.. Det er vist en historie der skal fortælles over en flad fadøl på nedre C
    Mmmmvvvaaaauh!

    SvarSlet